Testing Alt

Stoffidentifikation ved hjælp af brændtesten

NATURLIGE STOFFER

Naturstof er vævet eller strikket af fibre, der forekommer i vores naturlige verden. Alle tre dele af naturen; animalske, vegetabilske og mineralske fibre producerer fibre, der kan bruges i stofproduktion. Vegetabilske, eller mere almindeligt klassificerede cellulosebaserede fibre, omfatter bomuld, hør, jute, hamp og bambus. Hver fibertype er udvundet fra en specifik del af planten, såsom frøhår, stængel, blad, skaller osv., og består hovedsageligt af cellulose.

FREMSTILLEDE STOFFER

Tidligere blev disse fibre omtalt som menneskeskabte, kunstige eller syntetiske, men udtrykket "fremstillede" er den nuværende accepterede terminologi. De kan være fremstillet af naturlige fibermaterialer såsom træ eller bambusmasse (rayon) eller syntetiseret fra kemikalier (f.eks. nylon, polyester). Fremstillede fibre er relativt nye på tekstilscenen, hvor de tidligste dukkede op omkring begyndelsen af ​​det tyvende århundrede. De mest almindelige fremstillede fibre er polyester, nylon, akryl, acetat og elastan. Fremstillede fibre kan lettere ændres i deres vægt, tekstur, farve og ydeevne end naturlige fibre og tilbyder dermed uendelige muligheder.

STOFIDENTIFIKATIONSTEST

Det er blevet ekstremt vanskeligt at genkende og identificere fiberindholdet i tekstiler på grund af det voksende udvalg af fibertyper, blandingsteknikkerne i garn- og stofkonstruktioner og de finish, der påvirker stoffernes udseende og greb. Derfor anvendes visse tests til identifikation og verifikation.


BRÆNDSTEST

For at genkende tekstilernes sammensætning ved hjælp af en brændtest skal fiber-, garn- eller stofprøven langsomt bevæges mod en lille flamme, og reaktionen på varmen skal observeres omhyggeligt. Den ene ende af prøven skal derefter placeres direkte i flammen for at bestemme dens brændhastighed og egenskaber. Efter at prøven er fjernet fra flammen, skal brændegenskaberne fortsat observeres, og den brændende lugt skal noteres. Når prøven er afkølet, skal asken undersøges for egenskaber som mængde, form, hårdhed og farve.

MATERIALE DU SKAL BRUGE TIL TESTEN

  • Stofprøve : Du skal bruge en lille prøve af det stof, du vil teste. En prøvestørrelse på 5-7,5 cm er normalt tilstrækkelig.
  • Saks : Du skal bruge en saks til at klippe stofprøven til den passende størrelse.
  • Pincet eller tang : Du skal bruge en pincet eller tang til at holde stofprøven fast under testen. Dette vil hjælpe med at forhindre forbrændinger og beskytte dine fingre.
  • Lighter eller tændstik : Du skal bruge en lighter eller en tændstik til at antænde stofprøven. En lille lighter eller en trætændstik er ideel til denne test.
  • Keramisk eller metalskål : Du skal bruge en keramik- eller metalskål til at opsamle asken fra den brændte stofprøve.

PROCESSEN

  • Klip en lille stofprøve fra et ikke-synligt område af beklædningsgenstanden, såsom sømmen eller kanten.
  • Hold stofprøven med en pincet eller tang.
  • Brug en lighter eller tændstik til at antænde stofprøven i kanten.
  • Observer flammens opførsel og røg produceret af det brændende stof. Bemærk flammens farve, form og størrelse samt røgens karakteristika.
  • Når stoffet er holdt op med at brænde, skal du undersøge asken og notere dens farve og tekstur.

HVAD MAN SKAL OVERHOLDE

  • Flammens farve og opførsel: Læg mærke til flammens farve, form og størrelse. Nogle stoffer vil brænde med en konstant flamme, mens andre vil have en spruttende eller flimrende flamme.
  • Røgfarve og lugt: Bemærk farven på røgen fra det brændende stof og den lugt, det afgiver. Nogle stoffer producerer hvid eller sort røg, mens andre kan producere en specifik lugt, såsom brændende hår eller plastik.
  • Forbrændingshastighed: Vær opmærksom på, hvor hurtigt stoffet brænder. Nogle stoffer brænder hurtigt, mens andre brænder langsommere.
  • Askefarve og tekstur: Når stoffet er holdt op med at brænde, skal du undersøge den tilbageværende aske. Bemærk askens farve og tekstur. Nogle stoffer efterlader blød, luftig aske, mens andre efterlader hård, knasende aske.

RESULTAT AF STOFBRÆNDSTEST

Generelt er naturfibre let antændelige. Flammen sprutter ikke. Der er en papiragtig lugt efter afbrænding. Og asken er let at knuse.

Syntetiske fibre vil krympe hurtigt, når flammen nærmer sig. De vil smelte og brænde langsomt. Der vil være en ubehagelig lugt. Og resten vil se ud og føles som en hård perle.

BOMULD

Bomuld antændes og brænder hurtigt. Flammen er rund, rolig og gul. Røgen er hvid. Efter at flammen er fjernet, vil fiberen fortsætte med at brænde. Lugten er som brændende papir. Asken er mørkegrå og kan let knuses til et pulver.

VISKOSE

Rayon antændes og brænder hurtigt. Flammen er rund, rolig og gul. Der er ingen røg. Efter at flammen er fjernet, vil fiberen fortsætte med at brænde. Lugten er som brændende papir. Der vil ikke være meget aske. Den aske, der bliver tilbage, vil være lysegrå i farven.

Silke

Brænder langsomt, men smelter ikke. Den krymper under flammen. Den lugter af forkullet kød (nogle siger som brændt hår). Resten er en sort, hul, uregelmæssig perle, der let kan omdannes til et grynet, gråsort askepulver. Den er selvslukkende, dvs. den brænder ud af sig selv.

ULD

Brænder med en orange, spruttende farve, men smelter ikke. Den krymper under flammen. Den har en stærk lugt af brændende hår eller fjer. Resten er en sort, hul, uregelmæssig perle, der let kan knuses til et grynet sort pulver. Den er selvslukkende, dvs. den brænder ud af sig selv.

AKRYL

Akryl krymper hurtigt, når flammen nærmer sig. Flammen sprutter, og røgen er sort. Efter at flammen er fjernet, vil fiberen fortsætte med at brænde. Asken er gulbrun, hård og har en uregelmæssig form.

INTERESSANTE FAKTA

  • Brændetesten er en god indledende test til at identificere kategorier af tekstilfibre, men den identificerer ikke specifikke fibre i sig selv.
  • Den tilbyder værdifulde data vedrørende passende pleje og angiver generelle fibergrupperinger.
  • Problemer opstår, når garner eller stoffer bestående af to eller flere fibre testes.
  • Indbrænding er en værdifuld del af vurderingen af ​​halvlederkomponenters pålidelighed og forbedring af fremstillingsprocestrin.
  • Den primære fordel ved burn-in-tests er at fjerne indledende fejl med højt potentiale i halvlederkomponenter , også kaldet spædbørnsdødelighedsfejl.

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.